***** BIG BANG TOUR *****
Med familien Bang Down Under

Så lykkedes det endeligt at få lidt tid og overskud til at skrive igen, det kan også være et problem at få “lov” til at låne computeren.
Det er ikke så nemt at komme på nettet, som vi troede, det er ikke automatisk med, når du booker dig ind på en campingplads. Tit og ofte koster det $2 for 10 min. Og som Mogens siger; “det bliver man altså stresset af”. Derfor prøver vi at samle vores aktiviteter på nettet til, når gode “tilbud” kommer op.

Vi har det rigtig godt, vi er ved at vænne os til campinglivet, det var lidt svært at få indkøb og opmagasinering til at gå op, til at begynde med, men det kommer helt af sig selv nu.

Det er kun Marie, der har kastet op ind til videre, men det var nu ikke så meget.
Laura er alle tiders, hun er nysgerrig, men er ikke bleg for at fortælle, når der er noget, der keder hende. Mogens er god til at gøre det meste interessant, men til tider er hun for træt, og så vil hun heller læse eller spille digital kæledyr (en lille spille ting). Hun har købt sig en bog på engelsk, hun ligger og oversætter for Mogens og jeg ind i mellem. Hun har også købt et Maori-halskæde, den går hun meget op i.
Emma er helt fantastisk, hun nyder hvert minut, hun er glad, synger (hun leger radio, når vi er ude og køre), hjælper til i køkkenet, passer Marie og til andre tider er hende og Laura bare pot og pande, hun skal bare opleves.
Marie er Marie, hun brokker, jamrer, tuder, griner, snakker osv. Hun er den, der snakker mest om Danmark, hun vil gerne hjem, hver aften når hun skal i seng. Hun savner alt, men er også meget interesseret i de nye ting, der sker omkring hende. Hun er en bestemt dame, og hun kan få os alle op af stolene på meget kort tid, i går var hun total umulig, hun ville ikke sove og forstyrrede os alle, til sidst måtte vi simpelthen true med at smide hende ud i bilen, hvor gør man ellers af et umuligt barn i en hytte på 15 m2 . Det har vidst hjulpet, hun er gået kold nu.
Lige nu sidder jeg her på terrassen foran vores cabin her i Russell, Bay of Islands. Klokken er 22, cikaderne synger og her er 17 grader, det er DEJLIGT. Det svinger lidt med sommervejret, men det er lunt og rart, vi kan ikke klage.

Klik på billederne for at forstørre eller starte video

Onsdag 13/12
Lige overfor Opnoni er der som man kan se 12/12 en rigtig stor sandkasse.
Driftige folk sejler turisterne over bugten, hvor vi så kan fornøje os med at "sandboarde" så længe vi har lyst og fysik til det.
Skulle nogen have lyst til et sommerjob ved Rubjerg Knude er ideen hermed givet videre.

Klik på billederne for at forstørre

Lørdag den 9/12
Vi pakkede sammen, sagde på gensyn til Susan og familien og tog motorvejen nordpå fra Auckland. Et fast ritual og en stor fornøjelse ved at være på tur er at finde en god og velegnet frokost spot. En sådan skal have mindst én af følgende:
Picnicbord
Legeplads
Naturskøn beliggenhed
Ordentlige toiletforhold
New Zealand er heldigvis velforsynet med alle og vi indtog vores første frokost i Orewa hvor kun picnicbordet manglede. Resten blev leveret af hhv. Kompan, Stillehavet og den lokal kommune.










Første overnatning på egen hånd blev i Matakohe.

Søndag 10/12
Matakohes primære attraktion er et museum som fortæller dels generelt om pionértiden i området, som blev befolket af europærer fra cirka 1860, dels om den voldsomme hugst af de store Kauri træer som findes primært i den nordlige del af New Zealand. Et helt museum om træ - kan man forestille sig noget mere spændende ? - ja, nogle kunne !
Eftermiddagen blev derfor brugt sammen med skolebøgerne.









Mandag 11/12
Efter at have provianteret i Dargaville (vi kan nu afsløre at en Previa kører ca. halvt så langt på literen som en Focus) fortsatte vil til Waipoua Forest som rummer nogle af de største og mest imponerende eksemplarer af de resterende kauri træer. Parkens info center lå ved en vidunderlig flod og dette blev så et andet dejligt frokoststop, som scorede rigtigt højt selv om den menneskeskabte legeplads manglede.









Ja faktisk scorede beliggenheden så højt at vi besluttede at hænge ud her resten af dagen og tjekke ind i en af de forholdsvis spartanske hytter som DoC (Department of Conservation) udlejer.








Tirsdag 12/12
Formiddagen bød på en rask gåtur til Te Matua Ngahere, et rigtig fed træ, som menes at være over 2000 år gammelt.










Efter endnu et par træer som var knap så fede men endnu højere var det ‘back to the batmobil’ og af sted til Hokianga Harbour og den lille by Opononi hvor vi fandt en hytte med en acceptabel udsigt.

Klik på billederne for at forstørre

Tirsdag 5/12
Det var skønt at komme tilbage til Auckland og NZ. Vores Previa var desværre ikke klar i lufthavnen, men så kørte vi i det mindste gratis rundt den første dag i en anden bil. Dagen gik med at slappe af hjemme hos Susan og Dave. Susan er født i NZ af danske forældre, men er opvokset i Århus og flyttede i 1992 til NZ for at arbejde for sin onkel og Danske møbler. Jeg kender hende fra min tid som snedker hos Danske Møbler i 1994-95. Siden har vi holdt kontakten ved lige med e-mails og Susan og Dave har da også været i Danmark et par gange, senest i sommers hvor vi tilbragte et par dejlige dage sammen.
Susan er gift med Dave, sammen har de Sofia og Abby og bor i en charmerende gammel bungalow i Onehunga.

Onsdag 6/12
Proviantering til campingtilværelsen og besøg på Mt. Eden som er en af mange udslukte vulkaner i Auckland området. Mt. Eden ligger centralt, er 196 meter høj og byder på et imponerende panorama over Auckland og omegn. Og bedst af alt; man kan køre hele vejen til toppen.

Torsdag 7/12
Eftermiddags tur til Piha Beach vest for Auckland. Kun en lille times kørsel over bjergene Waitekere Ranges finder man Piha Beach som er en dejlig surf strand for nogle, for vi andre er det bare en dejlig strand. Nogen har måske set filmen “The Piano” som er optaget lidt syd herfor. Efter at have dyppet benene gik vi en lille tur op igennem regnskoven til et vidunderligt vandfald Ketiketi Falls.

Klik på billederne for at forstørre

Så er vores 4 dages stop-over i Californien gået.

Vi har boet hos Rick og Althea som jeg kender fra min tid som warehouse manager (ja, også titlerne er større i USA) i en møbelbutik som importerede danske designer- og andre kvalitets møbler. Althea var butiksbestyrer og Rick var også tilknyttet forretningen som marketings konsulent.
Siden har vi haft sporadisk kontakt og Lisbet og jeg besøgte dem da også da vi flyttede hjem fra New Zealand for 10 år siden.

De bor i dag sammen med deres datter Micah i Temecula som ligger 1½ times kørsel (på en god dag) syd for LA. Rick driver stadig konsulentvirksomhed indenfor
marketing mv. og hjælper gerne danske eller andre virksomheder som ønsker at etablere sig på det amerikanske marked. Althea tager sig af stabsfunktionerne.



Vi havde valgt at tage turen omkring Californien primært for at dele den lange tur op i to dele, men også for at besøge Rick og Althea samt at gå i Disneyland med pigerne.

Amerikanere er generelt imødekommende og gæstfrie og vores værtspar er ingen undtagelse. Konstant bliver der spurgt til vores velbefindende og vores evt. ønsker til at se eller foretage sig dette eller hint. Vi ville måske helst bare hænge ud og lade pigerne lege, men nåede dog følgende:


Temecula Childrens Museum - et interaktivt naturteknisk museum med udstillinger i bedste Georg Gearløs stil.











Pachenca Casino - spil er ikke lovligt i Californien, men på indianer land går alting åbenbart an, inkl. casinoer i bedste Vegas stil og næsten størrelse. Temecula som er en by på størrelse med Ålborg, har indtil flere af disse “indianer kasinoer” hver især med flere hundrede af de enarmede men selvfølgelig også roulette mv.






Disneyland - se billeder andetsteds.


En tur rundt i Temecula Old Town - hvor indtil flere af bygningerne er næsten hundrede år gamle - det er meget på disse kanter og arkitekturen er udpræget Wild West stil. Dette gælder også nyere bygninger, som rask væk bliver iklædt groft tilskårne brædder, verandaer med rækværk og forhøjede facader mod gaden.













Thanksgiving dinner - denne fine amerikanske og vist nok mindst kommercialiserede tradition fik vi lov at nyde sammen med vores værtspar og en stor kalkun. Samtidig blev min fødselsdag fejret på behørig vis.

Flyveturen til London gik godt og alt det makken rundt i lufthavnen gik fint. Det er ufatteligt som tiden går med ingenting, for pludselig skal man om bord, og ens hoved har ligesom accepteret, at man sidder her i 11 timer. Pigerne har været fantastiske. Turen til LA var lidt for spændende til, at de kunne falde i søvn med 3 x Cars på skærmen, men måtte overgive sig 2 timer før landing. Rick hentede os i lufthavnen, vi havde 2 timers kørsel foran os, nej hvor var vi smadret, da vi ankom til Temecula.
Vi blev modtaget af Althea, Micah og Dana (en granddanois), de var så søde, men vi ville bare i seng.
Vi blev vartet op i alle ender og kanter, Rick og Althea fandt et lille børne museum i Old Town Temecula, det var fantastisk.
Micah er 12 år, hun var fuldstændig væk i pigerne og dem i hende. Kommunikationen var alle tiders, Laura var vildt god både til at forstå og tale, de to andre prøvede sig frem på forskellige måder. Marie og Emma skulle have mere tegnepapir og gik til Althea og sagde “paper please” sødt ikke ?
Hunden var ret voldsom i størrelsen, hun var dejlig, men Emma og Marie var rædselsslagne, hver gang den nærmede sig, så vi var nødt til at være på vagt det meste af tiden. Lauras allergi brød frem, mest pga. Dana, men nok også pga. den tørre Santa Anna vind og den enorme tørke de har for tiden, så Rick måtte på apoteket efter diverse medikamenter til hende, og det lykkedes faktisk at få noget i hende.
Fredag tog vi i Disneyland. Emma og Marie vågnede kl.3.00 natten før, så vi var meget spændte på, hvordan dagen ville gå. Vi ankom kl. 11.30 og solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var en dejlig dag, vi nåede ikke at prøve så mange ting, men bare det at være der var fantastisk, selvom der var en million amerikanere. Vi var på Jungle Cruise, i Tarzans træ, i Peter Plys´s verden (Emma og Marie var vilde med det). Laura og Mogens var Spøgelseshuset, Laura var ret bleg, da de kom ud igen, så var hun kureret for vilde ture. Turen gik videre til alle prinsessernes slotte, karruseller og flyvende elefanter, men køerne var kilometer lange, så videre til TOONTOWN, det var alle tiders. Fedtmules hus og bil, en krammer af Mickey, huse pigerne kunne røre ved og lege i, det var dejligt.
Lørdag forberedte Althea Thanksgiving dinner til os, det var et enormt arbejde for hende, men det hele værd. Det var Mogens´s fødselsdag dagen efter, så der var selvfølgelig fødselsdagskage til dessert, de havde virkelig tænkt på alt.
Dagen efter blev vi kørt tilbage til lufthavnen. Vores tur gik videre til NZ, og 13 timers flyvning lå foran os før vi var “hjemme”.

Hej !
Så er vores pilgrimsfærd til Disneyland overstået med succes.
Her får I lige lidt billeder, de fleste fra vores favorit Toon town.
Det var 3 trætte piger vi kørte hjem sidst på dagen i går fredag.