01 januar 2007
Bay of Islands og tilbage til Auckland (Mogens)
Klik på billederne for at forstørre eller starte video
Bay of Islands er iflg. al tilgængelig turist litteratur et ‘must’ for besøgende til NZ. Der er mange gode grunde hertil. Det var her fra briterne koloniserde New Zealand og efter mange års skærmydsler indgik traktat med maori befolkningen, som var kommet til New Zealand ca. 800 år tidligere fra Polynesien. Denne traktats underskrivelse i Waitangi fejres stadig fra officielt hold hvert år som New Zealands nationaldag. Emnet landrettigheder synes dog ikke at være uddebatteret og giver løbende anledning til diverse forlig mellem regeringen og forskellinge maori stammer.
Hele familien Bang besøgte Waitangi for en historie lektion i emnet 'nationens fødsel'. Maori kulturen er på stedet repræsenteret med en krigskano og et hus, begge rigt dekoreret med trditionelle maori træudskæringer.
Det beste ved hele dagen var dog iflg. de yngste den 10 min. lange tur tilbage til vores indkvartering i Russell med hurtig vandtaxi hen over bølgerne.
En anden god grund til at besøge området er den fantastiske beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. 150 øer, masser af små vige og bugter fyldt med dejlige strande og et bakket landskab som giver masser af udsigt til herlighederne. Vores foretrukne sted Russell byder på rimelig indkvartering med en dejlig udsigt (se evt. linket i Lisbets indslag nedenfor). Her har vi boet flere gange tidligere og vi havde hjemmefra booket 5 nætter. Vi havde selvfølgelig håbet på 5 dage med strandvejr, men måtte i stedet for nøjes med en pose blandede bolcher som indbød mere til ‘home schooling’.
Området er også velsignet med et rigt dyreliv til havs og delfiner kan man møde året rundt. Delfinernes tilstedeværelse danner, med myndighedernes tilladelse og overvågning, grundlag for en omfattende forretning med små og større både hvormed man kan enten iagttage eller endda svømme med delfinerne. Vi valgte den første mulighed kombineret med en tur ud til stillehavskysten. At se delfinerne muntre sig i vandet var en stor oplevelse. Se billederne og husk, at det er ikke som at være der selv.
Julen nærmer sig og dette mærkes på udvalget af indkvartering. Vi ender med at køre fra Russell til Warkworth som udover at være en lille hyggelig by også byder på ‘Sheepworld‘, hvor vi indtog et underholdende og lærerigt show om New Zealands foretrukne landbrugsdyr fåret. Selvom bestanden af får er næsten halveret de sidste 20 år, er der dog stadig 10 får for hver af de 4 mill. indbyggere. Vi fik demonstreret hyrdehundenes kunnen og jeg fik afprøvet min evner udi kunsten at sortere får.
Lisbet fik desværre ikke lejlighed til at demonstrere sine klippeevner, men et højdepunkt var selvfølgelig at få lov at fodre de små lam, som var åh så søde, som var de taget lige ud af en køkkenrullereklame.