27 januar 2007

Nelson (Mogens)

Klik på billederne for at forstørre

Efter en utrolig flot indsejling 18/1 gennem Queen Charlotte Sound, sammen med den lokale bande delfiner ankom vi til Picton og kørte straks ad den naturskønne (=køresyge garanteret) rute langs kysten til Nelson.






Nelson og omegn har flere solskinstimer end noget andet sted i NZ og området byder også på masser af vingårde og vinsmagning, men hvem gider det ? Jo, Lisbet så hende kørte vi ud på Grape Escape mens vi andre hyggede os på legepladsen.
Sommeren er ved at indfinde sig med temperaturer over 25 grader og vi er så småt begyndt at dyrke stranden igen. Ved Nelson ligger Tahunanui Beach og her afholdtes NZ mesterskaber i kite-surfing eller kite-boarding. Så var der da lidt action at kigge på.












På vej ud af Nelson satte vi Lisbet af ved et supermarked, mens vi andre kørte hen til dyrskuepladsen og fik snakket os til en gratis entré til det årlige lokale rodeo. Det var en sjov oplevelse som naturligvis krævede en forklaring på hvorfor de der tyre hoppede sådan i vejret hele tiden. Marie var efterfølgende noget bekymret for hvordan tyren så kunne tisse.





<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?