13 februar 2007
Chris og chokoladefabrikken (Lisbet)
Klik på billedet for at forstørre.
Da nu Mogens havde fået lov at komme på besøg på aluminiumsfabrikken, mente pigerne, at de var berettiget til en tur på chokoladefabrikken.Forventningerne var store, og det var modtagelsen også. Et stort bjerg af chokoladebarer var stakket op ved kasseapparatet, og butikken var lige bagved. Efter at have indløst billet på en tur på 1½ time, fik vi fortalt, at de første 10 min. skulle vi selv gå rundt og kikke på plancher om chokolader. Så kom en lillaklædt ung mand og bad os om at iføre os hårnet. Holdet bestod af 4 børn, Mogens og jeg, og 12 pensionister (canadiere). De næste 10 min. var der video om fabrikken, nu er den første ½ time gået, og vi har fået en chokoladebar udleveret. Nu sker der endelig noget, vi kommer ud i fabrikken, der kører et bånd med hvide chokoladeknapper, pigerne er ved at dø for at få lov til at smage. De bliver da også spurgt, men får udleveret 2 chokoladebarer ,de ikke bryder sig om!!. Alt andet, vi får af se, bliver vist på DVD, indtil vi kommer op i en af siloerne med chokolade, der viser han os, hvor de henter chokoladen til produktion, han åbner en stor sluse, og et ton flydende chokolade buldrer ned på 45 sek. - meget stor oplevelse? Ja indtil han fortæller, at det tager 5 min. for chokoladen at komme tilbage op i siloen igen, for denne silo er kun til turisterne, og der skal jo være chokolade til det næste hold. Der er 118 trappetrin på turen, så der er en del ventetid på pensionisterne. Turen slutter ved en af de gamle Cadbury biler og så igennem butikken på vej ud. Jeg kunne lugte chokolade resten af dagen, og havde kvalme hver gang jeg blev mindet om det, men vi fik samlet chokolade sammen for omkring 20 dollars og turen havde kostet 42 dollars, så det var måske ok alligevel.
Da nu Mogens havde fået lov at komme på besøg på aluminiumsfabrikken, mente pigerne, at de var berettiget til en tur på chokoladefabrikken.Forventningerne var store, og det var modtagelsen også. Et stort bjerg af chokoladebarer var stakket op ved kasseapparatet, og butikken var lige bagved. Efter at have indløst billet på en tur på 1½ time, fik vi fortalt, at de første 10 min. skulle vi selv gå rundt og kikke på plancher om chokolader. Så kom en lillaklædt ung mand og bad os om at iføre os hårnet. Holdet bestod af 4 børn, Mogens og jeg, og 12 pensionister (canadiere). De næste 10 min. var der video om fabrikken, nu er den første ½ time gået, og vi har fået en chokoladebar udleveret. Nu sker der endelig noget, vi kommer ud i fabrikken, der kører et bånd med hvide chokoladeknapper, pigerne er ved at dø for at få lov til at smage. De bliver da også spurgt, men får udleveret 2 chokoladebarer ,de ikke bryder sig om!!. Alt andet, vi får af se, bliver vist på DVD, indtil vi kommer op i en af siloerne med chokolade, der viser han os, hvor de henter chokoladen til produktion, han åbner en stor sluse, og et ton flydende chokolade buldrer ned på 45 sek. - meget stor oplevelse? Ja indtil han fortæller, at det tager 5 min. for chokoladen at komme tilbage op i siloen igen, for denne silo er kun til turisterne, og der skal jo være chokolade til det næste hold. Der er 118 trappetrin på turen, så der er en del ventetid på pensionisterne. Turen slutter ved en af de gamle Cadbury biler og så igennem butikken på vej ud. Jeg kunne lugte chokolade resten af dagen, og havde kvalme hver gang jeg blev mindet om det, men vi fik samlet chokolade sammen for omkring 20 dollars og turen havde kostet 42 dollars, så det var måske ok alligevel.