06 marts 2007
En tur mod outback'en (Mogens)
Klik på billederne for at forstørre
Det var dejligt at slippe ud af Sydney den 28/2. Første stop var Blue Mountains, som markedsfører sig selv som noget nær det ottende verdens vidunder. Vi er dog nok efterhånden svære at imponere med landskaber efter 3 måneders ophold i NZ.
Sandheden om Blue Mountains succes som turistmål er dog nok en blanding af at der ganske vist er pænt, men også at de ligger tilstrækkeligt tæt på Sydney, til at det kan klares på en dagstur, hvilket bla. mange japanere benytter sig af. 
Vi er rendt ind i rigtig mange af slagsen rundt omkring og de er altid underholdende at observere. Tilsyneladende er de et meget selskabeligt folkefærd, de rejser i hvert fald som oftest i store grupper. Desværre ser det ud til mange af dem fejler det samme som Michael Jackson, idet de ofte ses mere eller mindre tildækket og helst ikke bevæger sig udenfor uden lange ærmer og handsker. Endelig deler vi jo selvfølgelig vores dybe interesse i fotografi, eller i hvert fald i fotografering.
Jo Blue Mountains nyder godt af sin nærhed til Sydney og det slår også igennem på pris og kvalitet af indkvartering. I Blackheath fik vi opstøvet en noget deprimerende hytte som helt sikkert ville have taget stikket hjem i kategorien "Ældste Komfur".
1/3 gik turen gik videre til Bathurst, hvor vi snuppede et par dage ved poolen og langt om længe fik kigget lidt på skolebøgerne igen. Lørdag 3/3 satte vi fartpiloten til og slog den fra et par timer senere i Dubbo, hvor vi tog i ZOO. Her ligger nemlig Western Plains ZOO, som er en stor safaripark i stil med Knuthenborg. Temperaturen sneg sig denne dag op på 37°C og vi blev enige om at det er outback nok for os og vendte Toyotaen tilbage mod kysten.
Inden vi nåede tilbage til The Great Dividing Range og det mere frodige New England blev det 4/3 til et kort ophold i Coonabarabran, en lille by som pga. sin nærhed til det rigtig store teleskop i nærliggende Siding Springs Observatory markedsfører sig som Astronomy Capital of Australia. Vi er her så langt ude på landet, at der ikke er nogen forstyrrende lys når man gerne vil sidde og glane ud i det uendelige. Det store teleskop er kun for rigtige stjernenørder, så vi turister må nøjes med det mindre, men nok så nørdede Skywatch.
Skyerne trak sammen over Coonabarabran og fuldmånen og lynene i horisonten udgjorde en god optakt til vort møde med himmellegemet. Inden det blev helt overskyet nåede vi at se bla. Saturn med dens ring og Stilhedens hav på Månen, hvor Armstrong måske/måske ikke landede da jeg var en lille dreng. Desuden kan vi nu altid finde syd ved hjælp af Sydkorset. Efter at have lukket observatoriet for regnen som nu var begyndt, gik vi nedenunder i planetariet og fik vi et lynkursus i stjernebilleder og den sydlige himmel. Hjemme i hytten et par timere senere gik vi i seng efter en spændende aften og et gevaldigt tordenvejr.
Det var dejligt at slippe ud af Sydney den 28/2. Første stop var Blue Mountains, som markedsfører sig selv som noget nær det ottende verdens vidunder. Vi er dog nok efterhånden svære at imponere med landskaber efter 3 måneders ophold i NZ.
Sandheden om Blue Mountains succes som turistmål er dog nok en blanding af at der ganske vist er pænt, men også at de ligger tilstrækkeligt tæt på Sydney, til at det kan klares på en dagstur, hvilket bla. mange japanere benytter sig af. 
Vi er rendt ind i rigtig mange af slagsen rundt omkring og de er altid underholdende at observere. Tilsyneladende er de et meget selskabeligt folkefærd, de rejser i hvert fald som oftest i store grupper. Desværre ser det ud til mange af dem fejler det samme som Michael Jackson, idet de ofte ses mere eller mindre tildækket og helst ikke bevæger sig udenfor uden lange ærmer og handsker. Endelig deler vi jo selvfølgelig vores dybe interesse i fotografi, eller i hvert fald i fotografering.
Jo Blue Mountains nyder godt af sin nærhed til Sydney og det slår også igennem på pris og kvalitet af indkvartering. I Blackheath fik vi opstøvet en noget deprimerende hytte som helt sikkert ville have taget stikket hjem i kategorien "Ældste Komfur".
1/3 gik turen gik videre til Bathurst, hvor vi snuppede et par dage ved poolen og langt om længe fik kigget lidt på skolebøgerne igen. Lørdag 3/3 satte vi fartpiloten til og slog den fra et par timer senere i Dubbo, hvor vi tog i ZOO. Her ligger nemlig Western Plains ZOO, som er en stor safaripark i stil med Knuthenborg. Temperaturen sneg sig denne dag op på 37°C og vi blev enige om at det er outback nok for os og vendte Toyotaen tilbage mod kysten.Inden vi nåede tilbage til The Great Dividing Range og det mere frodige New England blev det 4/3 til et kort ophold i Coonabarabran, en lille by som pga. sin nærhed til det rigtig store teleskop i nærliggende Siding Springs Observatory markedsfører sig som Astronomy Capital of Australia. Vi er her så langt ude på landet, at der ikke er nogen forstyrrende lys når man gerne vil sidde og glane ud i det uendelige. Det store teleskop er kun for rigtige stjernenørder, så vi turister må nøjes med det mindre, men nok så nørdede Skywatch.
Skyerne trak sammen over Coonabarabran og fuldmånen og lynene i horisonten udgjorde en god optakt til vort møde med himmellegemet. Inden det blev helt overskyet nåede vi at se bla. Saturn med dens ring og Stilhedens hav på Månen, hvor Armstrong måske/måske ikke landede da jeg var en lille dreng. Desuden kan vi nu altid finde syd ved hjælp af Sydkorset. Efter at have lukket observatoriet for regnen som nu var begyndt, gik vi nedenunder i planetariet og fik vi et lynkursus i stjernebilleder og den sydlige himmel. Hjemme i hytten et par timere senere gik vi i seng efter en spændende aften og et gevaldigt tordenvejr.
