26 marts 2007
The Great Barrier Reef (Lisbet)
Klik på billedet for at forstørre
Ja jeg vil også lige komme med en kommentar.
Det var en lidt lang tur på dækket bagerst af skibet, med Marie sovende på mit ene ben og Emma siddende med hovedet i en bræk pose, Laura og Mogens prøvede at holde modet oppe, ikke kun på os 3, men også på det stigende antal af søsyge, der kom ud til os. Personalet var utrolig hjælpsomme med isklumper og kolde klude, de var åbenbart vant til situationen. En ½ time før pontonen begyndte pigerne at vågne op og danse rundt, for nu kunne de se pontonen, vandet var nu også blevet mere roligt, det var dejligt.
Båden blev fortøjet, og fotografen tog plads og bød velkommen, så gik vi ellers i gang med at finde udstyr. Jeg tog mig af Emma og Marie, det var nok meget godt, for jeg glemte min skræk for dybt havvand. Pigerne iført våddragter, snorkler og svømmefødder, og mig våddragt, som genere mig i halsen, som den eneste har jeg selvfølgelig fået den, der lynes foran. Der er reb at holde ved ,når man kommer i vandet for ikke at flyde væk med strømmen, Emma og Marie ligger og vugger ude i bølgerne, de har også redningsveste på, og holder ved rebet og venter på deres mor, moren hopper i, svømmer hen til rebet, opdager der er langt til bunden, panikker, puster og stønner og prøver at komme tilbage til platformen med meget møje og besvær, og kommer endelig op ved hjælp af et personale (pinligt), han foreslår et par svømmefødder og en øvet snorkler sammen med mig, men nej, Lisbet skal ikke i mere (der er nu gået 15 sek. siden jeg sprang i vandet). Jeg har stadig 2 piger i vandet, så jeg sætter mig på platformen, mens pigerne svømmer lidt rundt, Emma er sur over, at hun ikke kan komme ud til revet, men må vente på Mogens. Så sker det, ude fra en gummibåd fra revet råber et personale: Ved du godt du har vendt din våddragt forkert?(ha-ha-ha) Jeg havde det godt på fornemmelsen, men havde han måske prøvet at få våddragt på mine lår? For så ville han overhovedet ikke overveje at vende den. Vi fik grinet lidt, og jeg faldt til ro. Da de andre var færdige med at snorkle, var der frokost og en tur med undervandsbåden, da vi kom tilbage, tog Mogens en tur til med snorklen og vi andre solede os, det var blevet lavvandet, så det var nemmere at se revet nu, og med solen på var farverne meget flotte.
Tilbageturen gik godt, vi installerede os med det samme bagerst på dækket, på nogle lidt mere komfortable bænke, alle tre piger faldt i søvn meget hurtigt. Personalet kom og kikkede til os ind i mellem, selvfølgelig også med kommentarer om det var godt jeg havde vendt mit tøj rigtigt.
Det havde været en dejlig dag, dog med alt for meget transport, men en stor oplevelse især for pigerne.