11 marts 2007
På vej til varmen (Mogens)
Klik på billederne for at forstørre
Uha, det går stærkt nu. Vi kan knapt huske hvor vi boede i går og vi synes, at vi kører langt i dette meget varme og meget store land. Vi er dog utrolig glade for at vi ikke skal bo i en kassevogn (som var den oprindelige plan) men har valgt at bo i hytter, som her i Queensland som regel er udstyret med aircondition. Komfortgrænsen rykker sig jo lidt med alderen og jeg undrer mig over hvordan jeg klarede mig med spidstelt her for tyve år siden.
Den skræmmende tanke om børnehave, skole og arbejde er nok så småt begyndt at dukke op i baghovedet uden at vi dog rigtig har tid til at forholde os ret meget til den. Skolemælken er bestilt, togbilleterne hjem fra Kastrup er bestilt - nu mangler jeg vist bare at undersøge om "Udvidet krisehjælp i forbindelse med hjemkomst" er dækket af vores rejseforsikring.
Det sidste stykke tilbage til kysten fra Armidale til Coffs Harbour over bjergene blev tilbagelagt 6/3 og var sikkert en rigtig fin tur, hvis ikke det havde regnet uafbrudt hele dagen. Vi skal nok bare være glade for at det ikke gik os ligesom kænguruen, som sikkert havde overset en lastbil for ikke så længe siden. I Coffs blev det til 65 mm på 24 timer. Nej, vi forstår jo ikke al den snak om tørke, vandingsrestriktioner, genbrug af spildevand og planer om afsaltningsanlæg.
Næste formiddag tog vi i Pet Porpoise Pool som er Coffs svar på SeaWorld. Der er en 'rigtig' SeaWorld oppe ved Brisbane, men den er så stor (og dyr) at man er bedst tjent med at have to dage og den er vist ligeså meget en traditionel forlystelsespark med rutsjebaner osv.
Foretagendet i Coffs er et forholdsvis lille, hyggeligt og overskueligt sted, hvor der er tid og plads til både at fodre pingvinerne, klappe delfinerne og blive kysset af sælerne.
Således underholdt blev frokosten indtaget ved en af de mange dejlige nærliggende strande, hvorefter turen fortsatte nordpå. Selv om vores bil er udstyret med aircon, er der grænser for hvor længe man kan holde 3 piger indespærret og erfaringen siger, at vores grænse for en behagelig dagsmarch ligger mellem 250 og 300 km.
Dette bragte os til Ballina, hvor vi efter at have talt de resterende dage efter, bookede to nætter og tog en slapper ved pool'en.
Den 9/3 indledte vi med en lille omvej gennem sukkermarkerne ved Mt. Warning, hvorefter vi kom tilbage til hovedvejen lidt syd for Brisbane. En dejlig omvej - vi undgik ikke bare en masse vejarbejde, men også noget af Australiens værste turistslum; Surfers Paradise.
I Brisbane tjekkede vi ind og skyndte os at springe i poolen, som efterhånden er blevet et meget vigtigt kriterium når der skal vælges indkvartering. Det blev endda til en lille godnat svømmetur for pigerne, som rigtig nyder det våde element og alle har gjort store fremskridt med snorkel og gummitæer.
10/3 stod vi tidligt op, men det var nu mest fordi vi ikke havde opdaget, at Queensland ikke har stillet urerne frem til sommertid. Hvorfor skulle de også det, når der praktisk talt er sommer hele året.
En lille afvigelse fra hovedvejen bragte os igennem Glass house Mountains og forbi Australia ZOO. Vejen vi kørte ad hed 'Steve Irwin Way' - kunne vi læse på nogle fine nye skilte. Tilbage på hovedvejen kom vi til Nambour og 'The Big Pineapple', et højdepunkt i den meget kitsch'ede kategori 'The Big Anything'. Andre indslag på vor vej har været The Big Banana, The Big Prawn, The Big Lawnmower, The Big Chainsaw og mange andre. Nej, australierne er i det hele taget ikke bange for at skilte. Også på dette punkt lægger de sig tæt op af deres amerikanske åndsfæller.
Lørdag 10/3 kom vi til Noosa, hvor vi lige bliver et par dage inden turen fortsætter mandag mod Bundaberg.
Uha, det går stærkt nu. Vi kan knapt huske hvor vi boede i går og vi synes, at vi kører langt i dette meget varme og meget store land. Vi er dog utrolig glade for at vi ikke skal bo i en kassevogn (som var den oprindelige plan) men har valgt at bo i hytter, som her i Queensland som regel er udstyret med aircondition. Komfortgrænsen rykker sig jo lidt med alderen og jeg undrer mig over hvordan jeg klarede mig med spidstelt her for tyve år siden.
Den skræmmende tanke om børnehave, skole og arbejde er nok så småt begyndt at dukke op i baghovedet uden at vi dog rigtig har tid til at forholde os ret meget til den. Skolemælken er bestilt, togbilleterne hjem fra Kastrup er bestilt - nu mangler jeg vist bare at undersøge om "Udvidet krisehjælp i forbindelse med hjemkomst" er dækket af vores rejseforsikring.
Det sidste stykke tilbage til kysten fra Armidale til Coffs Harbour over bjergene blev tilbagelagt 6/3 og var sikkert en rigtig fin tur, hvis ikke det havde regnet uafbrudt hele dagen. Vi skal nok bare være glade for at det ikke gik os ligesom kænguruen, som sikkert havde overset en lastbil for ikke så længe siden. I Coffs blev det til 65 mm på 24 timer. Nej, vi forstår jo ikke al den snak om tørke, vandingsrestriktioner, genbrug af spildevand og planer om afsaltningsanlæg.
Næste formiddag tog vi i Pet Porpoise Pool som er Coffs svar på SeaWorld. Der er en 'rigtig' SeaWorld oppe ved Brisbane, men den er så stor (og dyr) at man er bedst tjent med at have to dage og den er vist ligeså meget en traditionel forlystelsespark med rutsjebaner osv.Foretagendet i Coffs er et forholdsvis lille, hyggeligt og overskueligt sted, hvor der er tid og plads til både at fodre pingvinerne, klappe delfinerne og blive kysset af sælerne.
Således underholdt blev frokosten indtaget ved en af de mange dejlige nærliggende strande, hvorefter turen fortsatte nordpå. Selv om vores bil er udstyret med aircon, er der grænser for hvor længe man kan holde 3 piger indespærret og erfaringen siger, at vores grænse for en behagelig dagsmarch ligger mellem 250 og 300 km.
Dette bragte os til Ballina, hvor vi efter at have talt de resterende dage efter, bookede to nætter og tog en slapper ved pool'en.
Den 9/3 indledte vi med en lille omvej gennem sukkermarkerne ved Mt. Warning, hvorefter vi kom tilbage til hovedvejen lidt syd for Brisbane. En dejlig omvej - vi undgik ikke bare en masse vejarbejde, men også noget af Australiens værste turistslum; Surfers Paradise.
I Brisbane tjekkede vi ind og skyndte os at springe i poolen, som efterhånden er blevet et meget vigtigt kriterium når der skal vælges indkvartering. Det blev endda til en lille godnat svømmetur for pigerne, som rigtig nyder det våde element og alle har gjort store fremskridt med snorkel og gummitæer.10/3 stod vi tidligt op, men det var nu mest fordi vi ikke havde opdaget, at Queensland ikke har stillet urerne frem til sommertid. Hvorfor skulle de også det, når der praktisk talt er sommer hele året.
En lille afvigelse fra hovedvejen bragte os igennem Glass house Mountains og forbi Australia ZOO. Vejen vi kørte ad hed 'Steve Irwin Way' - kunne vi læse på nogle fine nye skilte. Tilbage på hovedvejen kom vi til Nambour og 'The Big Pineapple', et højdepunkt i den meget kitsch'ede kategori 'The Big Anything'. Andre indslag på vor vej har været The Big Banana, The Big Prawn, The Big Lawnmower, The Big Chainsaw og mange andre. Nej, australierne er i det hele taget ikke bange for at skilte. Også på dette punkt lægger de sig tæt op af deres amerikanske åndsfæller.Lørdag 10/3 kom vi til Noosa, hvor vi lige bliver et par dage inden turen fortsætter mandag mod Bundaberg.
