17 marts 2007
Tropesol og liggestol (Mogens)
Klik på billederne for at forstørre
Noosa Heads var et dejligt gensyn, selv om der vist var færre mennesker på stranden for 20 år siden. Woolworth's havde tilbud på kængurufilet, så det stod menuen på. Og hvordan smagte det så - tja, det var marineret kængurufilet, så det smagte vist mest af marinade.
12/3 gik det videre mod Bundaberg, hvor højdepunktet var aftenens ekskursion til skildpaddeudklækning på nærliggende Mon Repos Beach. Her kommer havskildpadderne ind og lægger deres æg i sandet. På et tidspunkt synes de mange små, at det er tide at kravle op, flytte hjemmefra og bevæger sig derfor ned til havet, hvor langt de fleste desværre ender som føde og kun et fåtal opnår at få deres egne børn 30 år senere. Her på fastlandet udklækkes flest hunskildpadder, mens der ude på øerne, hvor sandet er 1 grad eller 2 koldere udklækkes flest hanskildpadder. Måske det er ligesådan hos menneskene, vi har det i hvert altid godt varmt hjemme hos os. Alle tiders aften på stranden i selskab med de nuttede poder og padder. Hjemme i hytten igen tjekkede vi sengene for kakerlakker og andet kryb og gik til køjs.
Næste dag forsatte vi til Rockhampton, selvudråbt som 'Beef Capital of Australia'. Naturligvis er indfaldsvejen behørigt dekoreret med 'The Big Cow' og 'The Big Bull' (med the big kugler). Ellers er der vist ikke det helt store at berette om Rocky. Krokodiller havde vi endnu ikke fået krydset af vores liste, så eftermiddagen gik til Koorana Crocodile Farm, en af Queenslands mange turistfælder. Vi blev spist af med en video, hvorefter en fire fem krokodiller blev spist af med noget andet. Slutteligt og mest vigtigt for os turister fik vi vores 'Kodak Moment' hvor de som turde, fik lejlighed til at holde en rigtig levende krokodille. Det er trods alt noget andet end dværgskægagamerne hjemme i fritidsklubben.
15/3 kørte vi så videre mod nord til Mackay - 335 kedelige km hvor højdepunktet ses på billedet til højre. Vest for Mackay bor 
næbdyret, som vi så ikke lige fik krydset af vores liste, da den bor små 100 km vest på og vi synes vi havde kørt nok. Så det blev til en slapper ved poolen og i stedet får I lige et billede af Marie som leger Koalabjørn i en lygtepæl.
17/3 fortsatte vi gennem endnu flere sukkerrørsmarker til Airlie Beach, hvor vi slog os ned i 3 dage og Lisbet indledte med at fodre papegøjerne. Som tak besørgede de kære fugle ned ad ryggen - og det var ikke deres egen.
Hovedattraktionen her er Whitsunday øerne og The Great Barrier Reef. Da vi senere kommer til Magnetic Island, hvor vi forhåbentlig får lejlighed til at snorkle i selskab med kulørte fisk og koraller, har vi været lidt tilbageholdende med at slæbe ungerne ud til det ydre rev og kaste dem ud til hajerne. Nu om dage har man dog store fast forankrede pontoner, indrettet med 'kældervinduer' så børn og andre som foretrækker 'fast grund’ under fødderne også kan være med. Det ville jo være ærgerligt at forpasse chancen for at se revet tæt på inden den globale opvarmning afbleger det helt og en klog mand har en gang sagt, at det er bedre at fortryde noget man har gjort, end at fortryde at man ikke fik det gjort, så nu har vi booket en søndagstur til Knuckle Reef Lagoon , hvor vi skal ud at finde Nemo.
Noosa Heads var et dejligt gensyn, selv om der vist var færre mennesker på stranden for 20 år siden. Woolworth's havde tilbud på kængurufilet, så det stod menuen på. Og hvordan smagte det så - tja, det var marineret kængurufilet, så det smagte vist mest af marinade.
12/3 gik det videre mod Bundaberg, hvor højdepunktet var aftenens ekskursion til skildpaddeudklækning på nærliggende Mon Repos Beach. Her kommer havskildpadderne ind og lægger deres æg i sandet. På et tidspunkt synes de mange små, at det er tide at kravle op, flytte hjemmefra og bevæger sig derfor ned til havet, hvor langt de fleste desværre ender som føde og kun et fåtal opnår at få deres egne børn 30 år senere. Her på fastlandet udklækkes flest hunskildpadder, mens der ude på øerne, hvor sandet er 1 grad eller 2 koldere udklækkes flest hanskildpadder. Måske det er ligesådan hos menneskene, vi har det i hvert altid godt varmt hjemme hos os. Alle tiders aften på stranden i selskab med de nuttede poder og padder. Hjemme i hytten igen tjekkede vi sengene for kakerlakker og andet kryb og gik til køjs.
Næste dag forsatte vi til Rockhampton, selvudråbt som 'Beef Capital of Australia'. Naturligvis er indfaldsvejen behørigt dekoreret med 'The Big Cow' og 'The Big Bull' (med the big kugler). Ellers er der vist ikke det helt store at berette om Rocky. Krokodiller havde vi endnu ikke fået krydset af vores liste, så eftermiddagen gik til Koorana Crocodile Farm, en af Queenslands mange turistfælder. Vi blev spist af med en video, hvorefter en fire fem krokodiller blev spist af med noget andet. Slutteligt og mest vigtigt for os turister fik vi vores 'Kodak Moment' hvor de som turde, fik lejlighed til at holde en rigtig levende krokodille. Det er trods alt noget andet end dværgskægagamerne hjemme i fritidsklubben.
15/3 kørte vi så videre mod nord til Mackay - 335 kedelige km hvor højdepunktet ses på billedet til højre. Vest for Mackay bor 
næbdyret, som vi så ikke lige fik krydset af vores liste, da den bor små 100 km vest på og vi synes vi havde kørt nok. Så det blev til en slapper ved poolen og i stedet får I lige et billede af Marie som leger Koalabjørn i en lygtepæl.
17/3 fortsatte vi gennem endnu flere sukkerrørsmarker til Airlie Beach, hvor vi slog os ned i 3 dage og Lisbet indledte med at fodre papegøjerne. Som tak besørgede de kære fugle ned ad ryggen - og det var ikke deres egen.Hovedattraktionen her er Whitsunday øerne og The Great Barrier Reef. Da vi senere kommer til Magnetic Island, hvor vi forhåbentlig får lejlighed til at snorkle i selskab med kulørte fisk og koraller, har vi været lidt tilbageholdende med at slæbe ungerne ud til det ydre rev og kaste dem ud til hajerne. Nu om dage har man dog store fast forankrede pontoner, indrettet med 'kældervinduer' så børn og andre som foretrækker 'fast grund’ under fødderne også kan være med. Det ville jo være ærgerligt at forpasse chancen for at se revet tæt på inden den globale opvarmning afbleger det helt og en klog mand har en gang sagt, at det er bedre at fortryde noget man har gjort, end at fortryde at man ikke fik det gjort, så nu har vi booket en søndagstur til Knuckle Reef Lagoon , hvor vi skal ud at finde Nemo.
