25 februar 2007
Vel ankommet til OZ
Klik på billederne for at forstørre
Så er vi vel ankommet til Sydney. Vi bor i bydelen Newtown. Laura synes den skulle hedde Oldtown, da den ser lidt brugt ud. Man kan godt fornemme at Sydney er lidt større, lidt ældre og lidt mere kosmopolitisk (det betyder underlig) end alle de små byer i New Zealand som vi har opholdt os i.
De næste par dage skal vi ud at finde bla. et operahus og en ny Toyota inden vi bevæger os ud i det store land. For nu ikke at køre langs kysten hele vejen har vi besluttet at slå et slag ind mod 'out backen' i begyndelsen af turen.
Så er vi vel ankommet til Sydney. Vi bor i bydelen Newtown. Laura synes den skulle hedde Oldtown, da den ser lidt brugt ud. Man kan godt fornemme at Sydney er lidt større, lidt ældre og lidt mere kosmopolitisk (det betyder underlig) end alle de små byer i New Zealand som vi har opholdt os i.
De næste par dage skal vi ud at finde bla. et operahus og en ny Toyota inden vi bevæger os ud i det store land. For nu ikke at køre langs kysten hele vejen har vi besluttet at slå et slag ind mod 'out backen' i begyndelsen af turen.23 februar 2007
Goodbye New Zealand (Mogens)
Klik på kortet for at forstørre.
Så gik vores 83 dage i New Zealand og de gik rigtig godt. Vi har kørt næsten 8000 km i vores Toyota, oplevet noget hver dag, set en masse dejlige steder, mødt nogle rigtig søde og gæstfrie mennesker og hygget os rigtig meget sammen. Det er lidt trist, at vi nu skal tage afsked. Vi er i Christchurch, det regner på anden dag og det kan ikke gå hurtigt nok med at komme til solrige Australien. Vi må dog vente til i morgen søndag, hvor vi tager flyveren om eftermiddagen, så vi kan være i Sydney og tjekke ind på Billabong Gardens inden sengetid.
Så gik vores 83 dage i New Zealand og de gik rigtig godt. Vi har kørt næsten 8000 km i vores Toyota, oplevet noget hver dag, set en masse dejlige steder, mødt nogle rigtig søde og gæstfrie mennesker og hygget os rigtig meget sammen. Det er lidt trist, at vi nu skal tage afsked. Vi er i Christchurch, det regner på anden dag og det kan ikke gå hurtigt nok med at komme til solrige Australien. Vi må dog vente til i morgen søndag, hvor vi tager flyveren om eftermiddagen, så vi kan være i Sydney og tjekke ind på Billabong Gardens inden sengetid.22 februar 2007
Vi besøger Sterndale (Lisbet)
Klik på billedet for at forstørre.
Søndag eftermiddag tog vi en tur på Sterndale. Det er den gård, som min storesøster Helle "tjente" på i sin tid. Den ejes i dag af en af sønnerne fra gården - James, som er bror til Charles fra Queenstown. Vi havde inviteret os selv til eftermiddags kaffe hos James og Fiona. Det var dejligt at se gården
igen, som vi også besøgte i '96. Stuehuset er en stor villa, der er holdt i den gamle stil, det er lidt lige som at træde ind i et museum. Det er altså fantastisk, hvad de gjorde ved deres huse i gamle dage. Nå, vi fik serveret kaffe i haven ved siden af poolen, vejret var perfekt og pigerne badede. James og Fiona var meget hyggelige at være sammen med og de må have syntes det samme som os, for de inviterede os til at spise, hvilket vi selvfølgelig takkede ja til. Mens Fiona lavede lam (fra farmen) med kartofler, broccoli og squash fra haven, tog vi med James ud for at flytte køer. Med Mogens i kabinen og pigerne og jeg på ladet, startede alle tiders tur ud over markerne. James er tredje generation på gården, hvor opgaven lige fra starten i 30'erne har været at frembringe New Zealands bedste Angus kvæg.Senere legede pigerne med 2 kattekillinger, det var jo ikke det værste der kunne ske. Det var en rigtig dejlig dag og pigerne var godt trætte da vi nåede til campingpladsen den aften.
Jeg har tabt endnu en tand (Emma)
Klik på billederne for at forstørre.
Hej 1.D og alle andre !
Jeg har det godt og har tabt endnu en tand den anden dag.
I søndags var vi ude at jage køer på en gård. Vi stod op i ladet på James' bil og kørte en sjov tur ud over markerne. På gården havde de også to kattekillinger som var rigtig søde.
Hej 1.D og alle andre !
Jeg har det godt og har tabt endnu en tand den anden dag.I søndags var vi ude at jage køer på en gård. Vi stod op i ladet på James' bil og kørte en sjov tur ud over markerne. På gården havde de også to kattekillinger som var rigtig søde.
Vi ses snart.
Cabin Awards - Hytte Oscar (Mogens)
Klik på billederne for at forstørre.
Vores tid i NZ nærmer sig sin afslutning og vi har de seneste måneder boet i et utal af forskellige hytter. Alle er straks ved ankomsten blevet vurderet og sammenlignet med tidligere steder. Kriterierne har været vidt forskellige afhængig af vores alder. Alt lige fra udsigt over madrassernes hårdhed til afstanden til toilettet, størrelsen af legepladsen og antallet af TV kanaler har haft betydning. Det har derfor vist sig umuligt og urimeligt at kåre en klar vinder hvorfor vi nøjes med følgende kategorier:
Kategorien Bedste Udsigt:
- og de nominerede er....
Opononi, Russell og Manapouri
Kategorien Værste Skod Hytte:
- og de nominerede er....
Waipoua Forest, Kawhia og Tongariro
Vinderne i disse kategorier vil blive fundet af det samlede akademi senest i flyveren på vej til Sydney.
Men ingen website uden en webpoll og du har nu muligheden for at deltage i afstemningen om hvem der burde have vundet Cabin Awards. Du kan stemme i én eller begge kategorier og samtidig vinde lodtrækningen om den tvivlsomme fornøjelse af en aften i selskab med familien Bang og vores feriealbum - gaaaab !
Klik på Kontakt og send dit navn samt kategori og dit bud på en vinder inden 1 marts. Vinderen vil blive offentliggjort her på siden en uge eller to senere.
Vores tid i NZ nærmer sig sin afslutning og vi har de seneste måneder boet i et utal af forskellige hytter. Alle er straks ved ankomsten blevet vurderet og sammenlignet med tidligere steder. Kriterierne har været vidt forskellige afhængig af vores alder. Alt lige fra udsigt over madrassernes hårdhed til afstanden til toilettet, størrelsen af legepladsen og antallet af TV kanaler har haft betydning. Det har derfor vist sig umuligt og urimeligt at kåre en klar vinder hvorfor vi nøjes med følgende kategorier:
Kategorien Bedste Udsigt:
- og de nominerede er....
Opononi, Russell og Manapouri
Kategorien Værste Skod Hytte:
- og de nominerede er....
Waipoua Forest, Kawhia og Tongariro
Vinderne i disse kategorier vil blive fundet af det samlede akademi senest i flyveren på vej til Sydney.
Men ingen website uden en webpoll og du har nu muligheden for at deltage i afstemningen om hvem der burde have vundet Cabin Awards. Du kan stemme i én eller begge kategorier og samtidig vinde lodtrækningen om den tvivlsomme fornøjelse af en aften i selskab med familien Bang og vores feriealbum - gaaaab !
Klik på Kontakt og send dit navn samt kategori og dit bud på en vinder inden 1 marts. Vinderen vil blive offentliggjort her på siden en uge eller to senere.
17 februar 2007
Mt. Cook / Aoraki (Mogens)
Klik på billedet for at starte slide show.
Mt. Cook eller Aoraki: 3754 meter højt. Perfekt vejr. Ikke så meget snak - se billederne fra lørdagens dejlige varme gåtur.
Mt. Cook eller Aoraki: 3754 meter højt. Perfekt vejr. Ikke så meget snak - se billederne fra lørdagens dejlige varme gåtur.
Oamaru (Lisbet)
Klik på billederne for at forstørre.
Så er det vist min tur til skrive lidt. Vi er kørt fra Dunedin i dag, efter 4 dage med tørvejr og noget sol, men med enorm kold vind, nu har vi så bevæget os 100 km nord på, og bilder os selv ind, at det er blevet varmere. Solen forsvandt dog, da jeg tog strømperne ud af sandalerne og kort tid efter begyndte regnen, men man skal være optimist så det prøver jeg på.
Oamaru er en sød lille by midt imellem Christchurch og Dunedin, hele byen er bygget i en speciel sandsten, som gør den lidt anderledes, men det der trækker mest er pingvinerne, som kommer ind på kysten om aftenen. Vi har så booket en tur kl.21.00, og skal vente i 1½ time, vi glæder os helt vildt, da vi har været ude på Otago Peninsula (Dunedin) et par gange for at finde nogle pingviner, men uden held. Her i morges så vi dog ÉN lille ved Shag Point, men mente ikke det er nok.
....Ja så er der allerede gået 2 dage igen. Turen til pingvinerne gik over alt forventning, Laura fik talt til 83 pingviner og det var uden alle ungerne i yngleområderne, de var så søde, det var helt vildt.
Så fortsatte vi vores tur ind i landet igen. Op langs 3 store kunstige søer og der til hørende kraftværker. Ved den sidste dæmning, blev det bare for meget med alt det dejlige vand, og temperaturen var sneget sig op på midt i tyverne. Tøserne hoppede i vandet, nej hvor var det skønt.
Sidst på eftermiddagen ankom vi til vores hytte, det var alle tiders, vi havde fået et glimt af Mt. Cook's sneklædte tinde, det var så smukt. Meteorologerne lovede, at vejret ville fortsætte, så vi glædede os meget til turen op til Nationalparken næste dag.
Så er det vist min tur til skrive lidt. Vi er kørt fra Dunedin i dag, efter 4 dage med tørvejr og noget sol, men med enorm kold vind, nu har vi så bevæget os 100 km nord på, og bilder os selv ind, at det er blevet varmere. Solen forsvandt dog, da jeg tog strømperne ud af sandalerne og kort tid efter begyndte regnen, men man skal være optimist så det prøver jeg på.Oamaru er en sød lille by midt imellem Christchurch og Dunedin, hele byen er bygget i en speciel sandsten, som gør den lidt anderledes, men det der trækker mest er pingvinerne, som kommer ind på kysten om aftenen. Vi har så booket en tur kl.21.00, og skal vente i 1½ time, vi glæder os helt vildt, da vi har været ude på Otago Peninsula (Dunedin) et par gange for at finde nogle pingviner, men uden held. Her i morges så vi dog ÉN lille ved Shag Point, men mente ikke det er nok.
....Ja så er der allerede gået 2 dage igen. Turen til pingvinerne gik over alt forventning, Laura fik talt til 83 pingviner og det var uden alle ungerne i yngleområderne, de var så søde, det var helt vildt.
Så fortsatte vi vores tur ind i landet igen. Op langs 3 store kunstige søer og der til hørende kraftværker. Ved den sidste dæmning, blev det bare for meget med alt det dejlige vand, og temperaturen var sneget sig op på midt i tyverne. Tøserne hoppede i vandet, nej hvor var det skønt.Sidst på eftermiddagen ankom vi til vores hytte, det var alle tiders, vi havde fået et glimt af Mt. Cook's sneklædte tinde, det var så smukt. Meteorologerne lovede, at vejret ville fortsætte, så vi glædede os meget til turen op til Nationalparken næste dag.
13 februar 2007
Lige en update på kratersøen, som lader vente på sig...
Chris og chokoladefabrikken (Lisbet)
Klik på billedet for at forstørre.
Da nu Mogens havde fået lov at komme på besøg på aluminiumsfabrikken, mente pigerne, at de var berettiget til en tur på chokoladefabrikken.Forventningerne var store, og det var modtagelsen også. Et stort bjerg af chokoladebarer var stakket op ved kasseapparatet, og butikken var lige bagved. Efter at have indløst billet på en tur på 1½ time, fik vi fortalt, at de første 10 min. skulle vi selv gå rundt og kikke på plancher om chokolader. Så kom en lillaklædt ung mand og bad os om at iføre os hårnet. Holdet bestod af 4 børn, Mogens og jeg, og 12 pensionister (canadiere). De næste 10 min. var der video om fabrikken, nu er den første ½ time gået, og vi har fået en chokoladebar udleveret. Nu sker der endelig noget, vi kommer ud i fabrikken, der kører et bånd med hvide chokoladeknapper, pigerne er ved at dø for at få lov til at smage. De bliver da også spurgt, men får udleveret 2 chokoladebarer ,de ikke bryder sig om!!. Alt andet, vi får af se, bliver vist på DVD, indtil vi kommer op i en af siloerne med chokolade, der viser han os, hvor de henter chokoladen til produktion, han åbner en stor sluse, og et ton flydende chokolade buldrer ned på 45 sek. - meget stor oplevelse? Ja indtil han fortæller, at det tager 5 min. for chokoladen at komme tilbage op i siloen igen, for denne silo er kun til turisterne, og der skal jo være chokolade til det næste hold. Der er 118 trappetrin på turen, så der er en del ventetid på pensionisterne. Turen slutter ved en af de gamle Cadbury biler og så igennem butikken på vej ud. Jeg kunne lugte chokolade resten af dagen, og havde kvalme hver gang jeg blev mindet om det, men vi fik samlet chokolade sammen for omkring 20 dollars og turen havde kostet 42 dollars, så det var måske ok alligevel.
Da nu Mogens havde fået lov at komme på besøg på aluminiumsfabrikken, mente pigerne, at de var berettiget til en tur på chokoladefabrikken.Forventningerne var store, og det var modtagelsen også. Et stort bjerg af chokoladebarer var stakket op ved kasseapparatet, og butikken var lige bagved. Efter at have indløst billet på en tur på 1½ time, fik vi fortalt, at de første 10 min. skulle vi selv gå rundt og kikke på plancher om chokolader. Så kom en lillaklædt ung mand og bad os om at iføre os hårnet. Holdet bestod af 4 børn, Mogens og jeg, og 12 pensionister (canadiere). De næste 10 min. var der video om fabrikken, nu er den første ½ time gået, og vi har fået en chokoladebar udleveret. Nu sker der endelig noget, vi kommer ud i fabrikken, der kører et bånd med hvide chokoladeknapper, pigerne er ved at dø for at få lov til at smage. De bliver da også spurgt, men får udleveret 2 chokoladebarer ,de ikke bryder sig om!!. Alt andet, vi får af se, bliver vist på DVD, indtil vi kommer op i en af siloerne med chokolade, der viser han os, hvor de henter chokoladen til produktion, han åbner en stor sluse, og et ton flydende chokolade buldrer ned på 45 sek. - meget stor oplevelse? Ja indtil han fortæller, at det tager 5 min. for chokoladen at komme tilbage op i siloen igen, for denne silo er kun til turisterne, og der skal jo være chokolade til det næste hold. Der er 118 trappetrin på turen, så der er en del ventetid på pensionisterne. Turen slutter ved en af de gamle Cadbury biler og så igennem butikken på vej ud. Jeg kunne lugte chokolade resten af dagen, og havde kvalme hver gang jeg blev mindet om det, men vi fik samlet chokolade sammen for omkring 20 dollars og turen havde kostet 42 dollars, så det var måske ok alligevel.Catlins (Mogens)
Klik på billederne for at forstørre og starte slideshow eller video.
Catlins er et dejligt område helt nede i bunden af sydøen med et varieret landskab og et rigt dyreliv. Området er endnu ikke udpræget overrendt, men det varer nok ikke længe.
Efter Charles' anbefalinger havde vi udset hvilke steder vi skulle undersøge nærmere.
Første stop var Cathedral Caves, som var meget høje, dybe og mørke. Vi havde glemt Lisbets pandelampe og nøjedes derfor med at bevæge os så langt som dagslyset rakte. Adgangen til hulerne sker via stranden ved lavvande. Desuden skal man over privat land, for hvilket privilegium vi måtte slippe 9 NZ$.
Næste stop blev Porpoise Bay hvor den lille Hector delfin, som er et af de få steder den lever. Der vurderes at være ca. 4ooo dyr tilbage i alt. Hvis ikke man syntes at vandet var så forb... koldt kunne man gå ud i det og - om ikke lege med delfinerne - så i hvert fald nyde samværet.
Mens vi var der, vovede en anden dansk familie pelsen og svømmede rundt en rum tid. Og ganske rigtigt dukkede der da også 2-3 nysgerrige delfiner op. Et fantastisk syn selv fra stranden. Som nævnt er der tale om små delfiner, hvorfor du heller ikke finder noget billede her. I stedet snupper vi lige et billede fra bugtens afslutning mod havet, hvor nogle vældige skumsprøjt stod ind over klipperne.
Herefter et kort stop ved Curio Bay og dens 160 mil. år gamle forstenede træstammer på stranden. Det er rigtig mange år og de var da naturligt nok heller ikke specielt fotogene, hvorfor vi lige snupper et billede af nogle får som gik på marken overfor.
Næste dag startede vi lige med et vandfald af den udprægede fotogene type, nemlig Purakaunui Falls.
Catlins besøget blev afsluttet med et absolut højdepunkt og ‘must’, nemlig søløverne på stranden ved Surat Bay. Adgang hertil sker iflg. skiltet ved parkeringspladsen kun rundt om en pynt ved lavvande, men venlige lokale har opsat pæle så man kan finde vej over engen. Det var en fantastisk oplevelse at se disse ret store dyr helt tæt på.
Søløverne er unge hanner som også kan være aggressive, så det er bare med at passe på....
Catlins er et dejligt område helt nede i bunden af sydøen med et varieret landskab og et rigt dyreliv. Området er endnu ikke udpræget overrendt, men det varer nok ikke længe.
Efter Charles' anbefalinger havde vi udset hvilke steder vi skulle undersøge nærmere.
Første stop var Cathedral Caves, som var meget høje, dybe og mørke. Vi havde glemt Lisbets pandelampe og nøjedes derfor med at bevæge os så langt som dagslyset rakte. Adgangen til hulerne sker via stranden ved lavvande. Desuden skal man over privat land, for hvilket privilegium vi måtte slippe 9 NZ$.Næste stop blev Porpoise Bay hvor den lille Hector delfin, som er et af de få steder den lever. Der vurderes at være ca. 4ooo dyr tilbage i alt. Hvis ikke man syntes at vandet var så forb... koldt kunne man gå ud i det og - om ikke lege med delfinerne - så i hvert fald nyde samværet.
Mens vi var der, vovede en anden dansk familie pelsen og svømmede rundt en rum tid. Og ganske rigtigt dukkede der da også 2-3 nysgerrige delfiner op. Et fantastisk syn selv fra stranden. Som nævnt er der tale om små delfiner, hvorfor du heller ikke finder noget billede her. I stedet snupper vi lige et billede fra bugtens afslutning mod havet, hvor nogle vældige skumsprøjt stod ind over klipperne.
Herefter et kort stop ved Curio Bay og dens 160 mil. år gamle forstenede træstammer på stranden. Det er rigtig mange år og de var da naturligt nok heller ikke specielt fotogene, hvorfor vi lige snupper et billede af nogle får som gik på marken overfor.
Næste dag startede vi lige med et vandfald af den udprægede fotogene type, nemlig Purakaunui Falls.Catlins besøget blev afsluttet med et absolut højdepunkt og ‘must’, nemlig søløverne på stranden ved Surat Bay. Adgang hertil sker iflg. skiltet ved parkeringspladsen kun rundt om en pynt ved lavvande, men venlige lokale har opsat pæle så man kan finde vej over engen. Det var en fantastisk oplevelse at se disse ret store dyr helt tæt på.
Søløverne er unge hanner som også kan være aggressive, så det er bare med at passe på....
Chris og aluminiumsfabrikken (Mogens)
Klik på billederne for at forstørre.
Fredag 9. februar satte jeg pigerne af ved Invercargills offentlige svømmebad og kørte til Tiwai Point, hvor jeg havde fået lov at komme på fabriksbesøg på Comalco’s aluminiumsværk. Aluminium er jo et dejligt materiale, det er let, ruster ikke og er rigtig godt til at lave Pepsi dåser af, men kræver rigtig meget elektricitet at fremstille. New Zealand har de bedste muligheder for at producere billig el fra vandkraft og sidst i tresserne byggede man et stort kraftværk ved Lake Manopouri med det ene formål at forsyne et nyt aluminiumsværk på sydspidsen af sydøen med elekticitet. Værket stod færdig i 1971 og producerer i dag årligt 330.000 tons aluminium primært i barer (til støbning), og runde stænger (til ekstrudering).
Værket som eksporterer det meste af sin produktion, bruger lige så meget el som Auckland og det er trods alt en by med lidt over en million indbyggere. Den primære råvare som er raffineret bauxit kommer fra firmaets mine i det nordlige Australien.
Og for alle ingeniør nørderne som fra tid til anden savner kemi timerne repeterer vi lige den grundlæggende reaktion for fremstilling af aluminium.
2Al2O3 + 3C → 4Al + 3CO2
Vil du vide mere, så klik her.
Fredag 9. februar satte jeg pigerne af ved Invercargills offentlige svømmebad og kørte til Tiwai Point, hvor jeg havde fået lov at komme på fabriksbesøg på Comalco’s aluminiumsværk. Aluminium er jo et dejligt materiale, det er let, ruster ikke og er rigtig godt til at lave Pepsi dåser af, men kræver rigtig meget elektricitet at fremstille. New Zealand har de bedste muligheder for at producere billig el fra vandkraft og sidst i tresserne byggede man et stort kraftværk ved Lake Manopouri med det ene formål at forsyne et nyt aluminiumsværk på sydspidsen af sydøen med elekticitet. Værket stod færdig i 1971 og producerer i dag årligt 330.000 tons aluminium primært i barer (til støbning), og runde stænger (til ekstrudering).
Værket som eksporterer det meste af sin produktion, bruger lige så meget el som Auckland og det er trods alt en by med lidt over en million indbyggere. Den primære råvare som er raffineret bauxit kommer fra firmaets mine i det nordlige Australien.Og for alle ingeniør nørderne som fra tid til anden savner kemi timerne repeterer vi lige den grundlæggende reaktion for fremstilling af aluminium.
2Al2O3 + 3C → 4Al + 3CO2
Vil du vide mere, så klik her.
11 februar 2007
Milford (Mogens)
Klik på billedet for at starte slideshow.
(billederne kører vist i lidt tilfældig rækkefølge ??)
Milford Sound (som i virkeligheden er en fjord) er helt sikkert et af de landskabsmæssige højdepunkter i New Zealand. Chancen for regnvejr på disse kanter er dog så overhængende, at mængderne ikke måles i millimeter, men i meter. Nemlig et sted mellem 7 og 10 meter regn årligt. DK får til sammenligning 0,7 meter årligt. Vi var dog heldige at have perfekt vejr til hele køreturen samt sejlturen på fjorden. Køreturen fra Te Anau til Milford er bestemt en del af oplevelsen og de sidste 50 km er specielt imponerende med stejle bjergveje, hårnålesving, klare floder og sneklædte tinder.
Se billederne og husk at det er ikke som at være der selv. Faktisk kan det være svært at få nakken langt nok tilbage til at få det hele med på billederne.
(billederne kører vist i lidt tilfældig rækkefølge ??)
Milford Sound (som i virkeligheden er en fjord) er helt sikkert et af de landskabsmæssige højdepunkter i New Zealand. Chancen for regnvejr på disse kanter er dog så overhængende, at mængderne ikke måles i millimeter, men i meter. Nemlig et sted mellem 7 og 10 meter regn årligt. DK får til sammenligning 0,7 meter årligt. Vi var dog heldige at have perfekt vejr til hele køreturen samt sejlturen på fjorden. Køreturen fra Te Anau til Milford er bestemt en del af oplevelsen og de sidste 50 km er specielt imponerende med stejle bjergveje, hårnålesving, klare floder og sneklædte tinder.
Se billederne og husk at det er ikke som at være der selv. Faktisk kan det være svært at få nakken langt nok tilbage til at få det hele med på billederne.
Mossburn (Mogens)
Klik på billedet for at starte video.
Vores vej til Te Anau gik gennem Mossburn hvor vi stoppede for at smøre os en sandwich. En normalt lille søvnig by, der dog på denne søndag viste sig fra sin mere underholdende side, da den årlige byfest var i gang. Hele dyrskuepladsen var fyldt op med hoppeborge, scener, boder og andre aktiviteter. Vi fandt "Crazy Bikes" specielt underholdende og bidrog således til indsamlingen til ny indkøb til det lokale 'lejetøjsbibliotek'.
Efterfølgende lagde vi vejen forbi boden med ansigtsmaling og kunne snart konstatere at de er rigtig gode til ansigtsmaling i....Elmegården. Oh well, det gik til et godt formål og kunne nemt vaskes af igen.
Video fra begivenheden skulle nu være tilgængelig.
Vores vej til Te Anau gik gennem Mossburn hvor vi stoppede for at smøre os en sandwich. En normalt lille søvnig by, der dog på denne søndag viste sig fra sin mere underholdende side, da den årlige byfest var i gang. Hele dyrskuepladsen var fyldt op med hoppeborge, scener, boder og andre aktiviteter. Vi fandt "Crazy Bikes" specielt underholdende og bidrog således til indsamlingen til ny indkøb til det lokale 'lejetøjsbibliotek'.
Efterfølgende lagde vi vejen forbi boden med ansigtsmaling og kunne snart konstatere at de er rigtig gode til ansigtsmaling i....Elmegården. Oh well, det gik til et godt formål og kunne nemt vaskes af igen.
Video fra begivenheden skulle nu være tilgængelig.
Kingston Flyer (Mogens)
Klik på billedet for at starte video.
Da vi ikke kunne finde noget fornuftigt at bo i Queenstown kørte vi langs Lake Wakatipu og overnattede i Kingston. Dette gav samtidig en oplagt mulighed for næste morgen at se det flotte veterantog The Kingston Flyer, som i gamle dage bragte passagerer og forsyninger op til søen hvor hjuldampere bragte dem videre til de højtliggende farme og guldgraver byer.
Da vi ikke kunne finde noget fornuftigt at bo i Queenstown kørte vi langs Lake Wakatipu og overnattede i Kingston. Dette gav samtidig en oplagt mulighed for næste morgen at se det flotte veterantog The Kingston Flyer, som i gamle dage bragte passagerer og forsyninger op til søen hvor hjuldampere bragte dem videre til de højtliggende farme og guldgraver byer.
08 februar 2007
Queenstown (Mogens)
Klik på billederne for at forstørre og starte video.
Queenstown er svær at komme udenom. Det har alle de andre også fundet ud af og det var da også derfor vi 2. februar overnattede i den nærliggende guldgraverby Arrowtown for så at tilbringe lørdagen i Queenstown. Vi startede med at besøge Charles og Rose som for 6-7 år siden besluttede, at der ikke var flere udfordringer tilbage i deres fårefarm i Canterbury. 
De solgte og flyttede til en vidunderlig udsigt i Queenstown, hvor Charles kastede sig ud i den evigt voksende turisme industri som turistfører i sit eget lille firma Rural Discovery Tours. Springet var måske ikke så stort, da turisters og fårs adfærd til tider kan forekomme forbavsende ens. Rose hjælper (nogle andre) turister og lokale, som er blevet hængende lidt for længe i byens casino, til at komme fri af ludomanien.
Charles kender vi gennem Lisbets søster, som for mange år siden arbejdede et år på en farm i Canterbury. Charles var en af de fire sønner på gården, som på skift forsøgte at imponere den unge udvekslingshjælper.
Efter frokost ved søbredden tog vi bjergbanen op bag byen hvor mulighederne for at komme af med sine penge er mangfoldige; variationer af bungyjump, tandem paragliding og så den mere familievenlige aktivitet 'luging'.
Sidstnævnte består i at køre i hvad der bedst kan beskrives som en slæde med hjul og bremser, ned ad en 800 meter lang betonsti.
Se video fra målområdet.
Når så pengene er brugt er der stadig det allerbedste tilbage, nemlig udsigten over Lake Wakatipu.
Queenstown er svær at komme udenom. Det har alle de andre også fundet ud af og det var da også derfor vi 2. februar overnattede i den nærliggende guldgraverby Arrowtown for så at tilbringe lørdagen i Queenstown. Vi startede med at besøge Charles og Rose som for 6-7 år siden besluttede, at der ikke var flere udfordringer tilbage i deres fårefarm i Canterbury. 
De solgte og flyttede til en vidunderlig udsigt i Queenstown, hvor Charles kastede sig ud i den evigt voksende turisme industri som turistfører i sit eget lille firma Rural Discovery Tours. Springet var måske ikke så stort, da turisters og fårs adfærd til tider kan forekomme forbavsende ens. Rose hjælper (nogle andre) turister og lokale, som er blevet hængende lidt for længe i byens casino, til at komme fri af ludomanien.
Charles kender vi gennem Lisbets søster, som for mange år siden arbejdede et år på en farm i Canterbury. Charles var en af de fire sønner på gården, som på skift forsøgte at imponere den unge udvekslingshjælper.
Efter frokost ved søbredden tog vi bjergbanen op bag byen hvor mulighederne for at komme af med sine penge er mangfoldige; variationer af bungyjump, tandem paragliding og så den mere familievenlige aktivitet 'luging'.Sidstnævnte består i at køre i hvad der bedst kan beskrives som en slæde med hjul og bremser, ned ad en 800 meter lang betonsti.
Se video fra målområdet.
Når så pengene er brugt er der stadig det allerbedste tilbage, nemlig udsigten over Lake Wakatipu.04 februar 2007
Rejsekammerater (Mogens)
Klik på billederne for at forstørre og starte video.
I 'vores' sommerhus i Riwaka havde vi også besøg af Dorte, Mikkel og børnene Magnus og Ditte-Marie. Vi stødte på dem første gang i Norsewood og 'fulgtes' ad til Wellington. Magnus går i første klasse så det var lige det rette selskab for Emma, mens Ditte-Marie er næsten jævnaldrende med Marie, som siden har savnet Ditte-Marie jævnligt.
Som nævnt fik vi til vores kobberbryllup selskab af Maria, Claus og lille Frida, som vi havde mødt første gang i Roturoa. Vi har fulgtes ned ad den forholdsvis slagne vej langs vestkysten og haft fornøjelse af hinandens selskab og evner. I Wanaka er der et vejkryds og vi tog her foreløbig afsked på (Kompan)legepladsen ved søbredden.
Herefter gik turen via Cadrona Valley og den meget flotte 'indflyvning' over The Crown Ranges ned til Arrowtown. En lille sidetur bragte os til Kawarau Gorge - Home of Bungy. Ingen af os havde lyst til et forsøg på at sprænge elastikken eller økonomien, men kigge på de andre skulle vi da lige. Tilfældet ville, at pludselig så vi Mikkel fra Kalundborg stå oppe på broen med elastikken bundet om anklerne med ingen vej tilbage.
Dorte stod sammen med børnene på udsigtsplatformen klar til at forevige begivenheden. Mikkel overlevede heldigvis og vi fik et dejligt gensyn.
I 'vores' sommerhus i Riwaka havde vi også besøg af Dorte, Mikkel og børnene Magnus og Ditte-Marie. Vi stødte på dem første gang i Norsewood og 'fulgtes' ad til Wellington. Magnus går i første klasse så det var lige det rette selskab for Emma, mens Ditte-Marie er næsten jævnaldrende med Marie, som siden har savnet Ditte-Marie jævnligt.
Som nævnt fik vi til vores kobberbryllup selskab af Maria, Claus og lille Frida, som vi havde mødt første gang i Roturoa. Vi har fulgtes ned ad den forholdsvis slagne vej langs vestkysten og haft fornøjelse af hinandens selskab og evner. I Wanaka er der et vejkryds og vi tog her foreløbig afsked på (Kompan)legepladsen ved søbredden.Herefter gik turen via Cadrona Valley og den meget flotte 'indflyvning' over The Crown Ranges ned til Arrowtown. En lille sidetur bragte os til Kawarau Gorge - Home of Bungy. Ingen af os havde lyst til et forsøg på at sprænge elastikken eller økonomien, men kigge på de andre skulle vi da lige. Tilfældet ville, at pludselig så vi Mikkel fra Kalundborg stå oppe på broen med elastikken bundet om anklerne med ingen vej tilbage.
Dorte stod sammen med børnene på udsigtsplatformen klar til at forevige begivenheden. Mikkel overlevede heldigvis og vi fik et dejligt gensyn.Vi snupper lige en gletsjer mere (Mogens)
Klik på billedet for at forstørre
Det var fint vejr og Fox gletsjeren lå lige på vejen, så vi snuppede vi en formiddags udflugt inden turen gik sydover til Haast hvor vi igen forlod kysten for at køre ind i landet. I slipper med et enkelt panorama....
Det var fint vejr og Fox gletsjeren lå lige på vejen, så vi snuppede vi en formiddags udflugt inden turen gik sydover til Haast hvor vi igen forlod kysten for at køre ind i landet. I slipper med et enkelt panorama....
